SEPARATION OG SKILSMISSE

Ønsker du eller din ægtefælle ikke længere at være gift, kan I ansøge om separation eller skilsmisse.

Ansøgningen skal sendes til Familieretshuset, og her skal ansøgeren forholde sig til to vilkår, som man skal være enige om for at blive separeret eller skilt.

  • Det ene vilkår er muligheden for at søge ægtefællebidrag,
  • og det andet vilkår er, hvem der skal overtage lejemålet, hvis man har en fælles lejebolig.
SEPARATION OG SKILSMISSE
Vilkårsforhandling

Er I ikke enige, bliver I indkaldt til vilkårsforhandling i Familieretshuset. Er I fortsat uenige efter vilkårsforhandlingen, kan Familieretshuset som udgangspunkt træffe afgørelse i sagen, når den er færdigoplyst. I nogle sager vurderer Familieretshuset, at sagen i stedet skal afgøres af Familieretten, og så oversender de sagen.

Der er flere forhold, som er vigtige at tage stilling til, hvis du vil ansøge om separation eller skilsmisse, eller din ægtefælle allerede har ansøgt, herunder hvad ansøgningstidspunktet betyder for delingen af jeres aktiver og passiver (bodeling), og hvordan du skal forholde dig til de enkelte vilkår.

Vi kan blandt andet bistå dig ved at:
  • Rådgive om sagsprocessen og betydningen af separation eller skilsmisse, herunder i forhold til den efterfølgende deling af jeres aktiver og passiver (bodeling – link til bodeling).
  • Vejlede om ægtefællebidrag.
  • Rådgive om, hvordan du forholder dig, hvis I har en fælles lejebolig.
  • Hjælpe dig med, hvordan du ansøger og hvad du skal ansøge om.
  • Deltage i vilkårsforhandlinger og bistå dig under Familieretshuset eller Familierettens behandling af sagen, hvis I ikke er enige.
Bodeling -Separation, skilsmisse og økonomien

Ægtefæller indgår, når de bliver gift, automatisk i et formuefællesskab, og får delingsformue, hvis der ikke er særeje helt eller delvist i ægteskabet. Det betyder, at alt, hvad man hver især tog med ind i ægteskabet, og har erhvervet under ægteskabet, er en del af den fælles formue. Formuefællesskabet ophører, når den ene af ægtefællerne anmoder om separation eller skilsmisse.

Udover den formelle proces at blive separeret eller skilt, skal man foreholde sig delingen af ens fællesformue. Der skal med andre ord laves en bodeling.

Det er vigtigt, at man får rådgivning så tidligt i processen, som muligt, uanset om man er enige eller uenige. Opnår man enighed skal der laves en bodelingsaftale. Har man fælles ejendom, og den ene ønsker at købe den anden ud, kan man samtidig eller separat lave en overdragelseserklæring.

Er der ikke enighed, kan man bede om et vejledningsmøde i Skifteretten. Kan der under eller mødet fortsat ikke findes en løsning, kan hver af ægtefællerne bede om, at sagen bliver sendt til en bobehandler, udpeget af Skifteretten. Sagen overgår her fra et privat til et offentligt skifte, hvilket kan blive en lang og kostbar proces.

Har I boet sammen, men er ikke gift, kan du læse nærmere  her.
Du er altid velkommen til at kontakte os pr. mail eller telefon, så kan vi tage en kort snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Vi er klar til at hjælpe dig hele vejen gennem processen ud fra, hvad der er det bedste i netop din situation, uanset om I er enige eller uenige, og kan blandt andet bistå med:

Rådgivning

Rådgivning om din retsstilling ved separation og skilsmisse i forhold til delingen af jeres formue, herunder hvis du ejer en virksomhed, hvis I ejer en bolig sammen, hvad gør i med pensioner, skal i dele værdien af alt, eller kan noget undtages? Er der f.eks. mulighed for skævdeling?

Vejledning

Vejlede om og udarbejde bodelingsaftaler, hvor man laver en gældende og endelig aftale om fordelingen af ens formue og gæld

Repræsentation

Repræsenterer dig i forbindelse med forligsdrøftelser for at finde en god løsning

Bodelingsoverenskomst

Rådgive om og udarbejde bodelingsoverenskomster, hvor den ene ægtefælle f.eks. skal købe den anden ægtefælle ud af en fælles ejendom

Skifteretten

Bistå ved vejledningsmøder i Skifteretten

Bobehandling

Repræsenterer dig, mens sagen behandles af en bobehandler

Uenighed

Tvister i Retten

Når man skal skilles, er der helt enkelt tre hovedområder, man skal have styr på:

Advokatfirmaet Sonja Toft. Vi engagerer os i din sag
VILKÅR

Separation eller skilsmisse – er det relevant at søge ægtefællebidrag eller har I en lejebolig sammen?

Advokatfirmaet Sonja Toft. Vi engagerer os i din sag
BODELING

I skal dele jeres fælles  gæld og værdier imellem jer.

Advokatfirmaet Sonja Toft. Vi engagerer os i din sag
BØRN

Hvad med børnene? – herunder samvær, bopæl, børnebidrag og forældremyndighed.