BØRN

Når man har børn, og ikke længere lever sammen, kan der ofte opstå spørgsmål eller udfordringer, der handler om forældremyndighed, bopæl, samvær og børnebidrag.

Vores kontor er specialister i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, med mulighed for at varetage sager helt til Højesteret. Vi kan tilbyde at rådgive, hjælpe og bistå dig – uanset om du:

  • Blot har brug for at kende dine rettigheder og muligheder
  • Ønsker at indgå eller få udfærdiget aftaler
  • Overvejer at starte en sag i Familieretshuset eller Familieretten
  • Har en igangværende sag i Familieretshuset eller Familieretten
  • Ikke kan få udleveret dit barn til samvær
  • Har en akut situation, hvor der er behov for, at forældremyndigheden, bopælen eller samværet ændres hurtigst muligt, mens sagen behandles
  • Har fået afbrudt kontakten til dit barn
FORÆLDREMYNDIGHED – BOPÆL – SAMVÆR

Forældremyndighed handler om at kunne træffe væsentlige beslutninger omkring sit barns forhold, såsom skolevalg, væsentlige medicinske indgreb, religion, flytning til udlandet eller navnevalg. At have del i forældremyndigheden giver også ret til at få indsigt i oplysninger omkring ens barn fra offentlige myndigheder, og at kunne deltage på lige fod i barnets skole og institutionsliv.

Hvis man har et barn sammen, og flytter fra hinanden, fortsætter man som udgangspunkt med at have fælles forældremyndighed. Her er det relevant at finde ud af, hvor barnet skal have bopæl, og hvordan barnet skal have samvær med den forælder, som det ikke bor hos.

Der kan dog være situationer, hvor en forælder finder behov for at søge forældremyndigheden ophævet i forbindelse med bruddet, eller på et senere tidspunkt i barnets liv. Ligeledes er der forældre, som ikke har del i forældremyndigheden, der gerne vil have etableret fælles forældremyndighed.

Det er vigtigt, at man forholder sig til barnets bopæl, når man flytter fra hinanden. Bopælsforælderen kan træffe beslutninger om overvejende forhold i barnets liv. Det kan f.eks. være valg af daginstitution og flytning inden for Danmark. Det er hos bopælsforælderen, at barnet er minimum halvdelen af tiden.

Samvær er den tid, som den, der ikke har bopælen, har med barnet. Det er vigtigt, at man har en klar samværsaftale, eller får fastsat samvær.


  

KORT OM PROCESSEN

En sag om forældremyndighed, bopæl og samvær starter altid med en ansøgning til Familieretshuset.

Familieretshuset kan ikke træffe endelige afgørelser om bopæl eller forældremyndighed, men vil indkalde til møde og oplyse sagen, før den sendes til Familieretten.

Det er Familieretshuset, som vurderer, om en samværsafgørelse kan træffes af dem med klageadgang til Familieretten, eller om sagen skal sendes til Familieretten til afgørelse, når den er færdigoplyst.

En afgørelse fra Familieretshuset kan påklages til Familieretten.

Når du har en sag hos os, vil vi altid vejlede og rådgive om din eventuelle mulighed for at få fri proces eller retshjælpsdækning i forhold til netop din sag, og sørge for at ansøge på dine vegne, når der kan være en mulighed herfor.

Du er altid velkommen til at kontakte os pr. mail eller telefon, så kan vi tage en kort snak om, hvordan vi kan hjælpe dig:


Børnebidrag

Handler din problemstilling om børnebidrag?

Børnebidrag er det beløb, som den ene forælder i nogle tilfælde skal betale til den forælder, som barnet bor hos. Om der fastsættes børnebidrag, afhænger primært af, hvor meget tid barnet er hos samværsforælderen, og hvor meget samværsforælderen tager del i at forsørge barnet. Bidragets størrelse afhænger bl.a af bidragsyderens indkomst og det antal børn, som personen forsørger.

Du skal i den forbindelse være særligt opmærksom, hvis du er selvstændigt erhvervsdrivende.

Vi kan blandt andet hjælpe dig med:

At rådgive om reglerne for børnebidrag, så du kan vide, hvad de betyder for dig

Bistå dig i forbindelse med en sag om børnebidrag i Familieretshuset eller en klagesag i Familieretten.

  

BØRN
BØRN
Internationale familieretlige problemstillinger:

På grund af globalisering indgås ægteskaber oftere på tværs af grænser, hvilket kan medføre juridiske komplikationer, såfremt parterne senere skal skilles. Ægtepagter kan være svære at fortolke og håndhæve, en bodeling kan være vanskelig at løse, og en afklaring omkring fælles børn, er heller ikke nemt. Vi hjælper med familieretlige problemstillinger i et internationalt forum, og kan skabe forbindelse til familieretlige advokater i flere lande.

Børnebortførelse:

Er dit barn bragt til udlandet af den anden forælder uden din accept, eller tilbageholdes dit barn i udlandet af den anden forælder, kan der være tale om en international børnebortførelse. Der skal i disse tilfælde handles hurtigt, og vi ved, hvordan man griber situationen an.

Vi har også stor erfaring med sager, hvor den ene forælder ikke vil udlevere barnet til den anden forælder, og fortsat opholder sig i Danmark. Her er der ikke tale om en international børnebortførelse, og måske slet ikke en børnebortførelse i lovens forstand. I den situation er handlemulighederne meget afhængige af omstændighederne;

  • Er du f.eks. forældremyndighedsindehaver eller bopælsforælder?
  • Har du samvær med barnet?
  • -og har du en aftale eller afgørelse, som kan fuldbyrdes?

Vi kan hjælpe dig med, hvordan du bedst handler ud fra din helt konkrete situation.

Gode råd:

Advokatfirmaet Sonja Toft. Vi engagerer os i din sag
BOPÆL

Giv aldrig frivilligt afkald på børnenes bopæl, før du har talt med en advokat.

Advokatfirmaet Sonja Toft. Vi engagerer os i din sag
FORÆLDREMYNDIGHED

Giv aldrig frivilligt afkald på forældremyndigheden, før du har talt med en advokat.

Advokatfirmaet Sonja Toft. Vi engagerer os i din sag
BØRNEBIDRAG

Lav aldrig frivillige aftaler om børnebidrag, for de kan ofte ikke ændres.

Advokatfirmaet Sonja Toft. Vi engagerer os i din sag
SAMVÆR

Sørg for altid at have en helt klar aftale om samvær, som man kan støtte ret på ved Familieretten.