STRAFFERET
Vi er stærke inden for straffesager, og oplever ofte som familieretsspecialister, at der opstår strafferetlige problemstillinger i forbindelse med brud i familien.
Vi ser blandt andet en stigning i beskyldninger om, og anmeldelser af, psykisk og fysisk vold samt grænseoverskridende handlinger over for den tidligere partner eller børnene.
Uanset om du er beskyldt, anmeldt, eller er sigtet og din sag skal for Retten, er vi klar til at bistå dig.
Sigtet eller tiltalt?
Du er sigtet, mens politiet efterforsker en mulig straffesag mod dig. Finder Anklagemyndigheden på baggrund af efterforskningen, at der er grundlag for, at du kunne blive dømt for det forhold, som du er sigtet for, bliver du tiltalt, og sagen kommer for Retten.
Beskikket forsvarer?
Du har som udgangspunkt ret til en beskikket forsvarer allerede fra det tidspunkt, hvor du bliver sigtet af politiet. Politiet har pligt til at gøre dig opmærksom på din ret.
Hvad er den beskikkede forsvarers rolle?
En forsvarer har ret til at deltage under politiets afhøring af dig. Er du tiltalt for et forhold begået mod et barn, og der skal ske videoafhøring, har din forsvarer ret til at overvære videoafhøringen, og vil få mulighed for at stille supplerende spørgsmålet til barnet gennem afhøreren.
Forsvareren kan også bede politiet om at foretage de efterforskningsskridt, som forsvareren mener, er relevante for sagen, så man sikrer, at alle forhold, som kan have betydning for sagen bliver belyst. Mener Politiet ikke, at forsvarerens anmodning om at tage yderligere efterforskningsskidt er relevante, vil det være retten, der beslutter, om de skal gennemføres eller ej.
Forsvareren har desuden, som altovervejende udgangspunkt, krav på at få udleveret alt det materiale, som politiet indsamler under efterforskningen til brug for den mulige straffesag mod dig.
Hvem vælger din forsvarer?
Bliver du sigtet af politiet, vil du ofte få beskikket en forsvarer automatisk.
Det betyder at du, som udgangspunkt, har ret til selv at bestemme, hvem du vil repræsenteres af.
Betaling for din beskikkede forsvarer?
Udgiften til en beskikket forsvarer bliver betalt af staten, hvis sigtelsen frafaldes, eller du bliver frikendt ved Retten.
Bliver du dømt i sagen, vil du som udgangspunkt selv skulle dække sagens omkostninger, herunder salæret til den beskikkede forsvarer.