SAMEJE
Et sameje opstår, når en eller flere personer ejer et aktiv sammen. Det kan være søskende, et ugift par eller ægtefæller, eller en hvilken som helst anden flerhed af personer. En stor del af befolkningen har derfor et eller flere samejeforhold.
Der er ofte tale om sameje af et hus, en lejlighed eller en virksomhed, men et sameje kan også være af en bil, båd eller et andet forbrugsgode.
Mange tænker ikke over, at der er opstået et juridisk sameje, og hvad det kan have af betydning, hvis man bliver uenige:
I mange tilfælde opstår de sværeste situationer, hvis den ene part ikke længere vil eje aktivet.
Samejekontrakt og samejeoverenskomst
Derfor er det altid en rigtig god ide på forhånd at tage stilling til og opstille vilkår for, hvordan man regulerer samejeforholdet, og hvordan man håndterer det, hvis man ikke længere vil eje aktivet med den anden – eller som par, hvis man går fra hinanden. Det gør du ved at lave en samejekontrakt eller en samejeoverenskomst.
Det er i alt sin enkelthed et dokument, der beskriver, hvordan I håndterer de forhold, som er relevante i den tid I ejer aktivet sammen, og ikke mindst samejeforholdets ophør, så der ikke opstår tvivl på noget tidspunkt – særligt hvis I bliver uenige.
En samejekontrakt eller samejeoverenskomst regulerer således f.eks., hvordan udgifterne løbende skal fordeles mellem ejerne, og hvad der skal ske, hvis en part vil sælge sin andel.
Når kontrakten er udformet, er det muligt at tinglyse den, hvis den vedrører et aktiv, som er offentligt registreret, som er tilfældet med et hus, en lejlighed eller en bil.
Tinglysning er dog ikke et gyldighedskrav.
En samejekontrakt eller samejeoverenskomst kan også regulere brugsretten, altså retten for den enkelte ejer, og måske dennes familie eller venner, til at bruge f.eks. et sommerhus.
Udover hvornår, hvor meget og hvem, der må benytte aktivt, kan det også være relevant at få afklaret, om brugsretten skal have betydning for fordelingen af udgifter.
Har den ene ejer indskudt et større beløb ved køb af aktivet?
En vigtig del af aftalen angår, hvordan man sikrer og håndterer, hvis der er forskel på, hvor meget hver ejer har betalt i kontant indskud ved erhvervelse af aktivet.
Ophør af sameje
Hvis I ikke har taget stilling til, hvad der skal gælde, hvor en part vil udtræde af samejet, og I ikke kan blive enige i den situation, kræver det en sag i Fogedretten eller Skifteretten for at få samejet opløst. Det kan både være en lang og dyr proces.
Hvad hvis en af ejerne dør?
Hvad der skal ske med samejet i tilfælde af en ejers død bør reguleres ved hver ejers testamente. Det er altid vores anbefaling, at man får rådgivning af en advokat, som kan finde frem til, hvad man nøjagtigt har brug for, at ens testamente skal sikre – og ikke mindst hvem.
Vi anbefaler samtidig, at testamentet formuleres af en advokat, så der ikke opstår tvivl, når testator er gået bort.
Tag en advokat med på råd
Der er mange, som selv forsøger at udfylde en samejekontrakt eller samejeoverenskomst. Udfordringen er her, at aftalen kun virker efter hensigten, hvis den faktisk har det indhold, som I er enige om. Bliver I senere uenige, når kontrakten skal anvendes, er det en juridisk fortolkning, som vil afgøre, hvad der gælder.
For at sikre jer fra at ende med unødvendige kampe og omkostninger, så er det vigtigt, at aftalen er formuleret korrekt og klart. Derfor vil vi altid anbefale, at I får en advokat til at rådgive jer hver især, og til at skrive aftalen.
