Arveret

Reglerne om retten til arv, vedrører retsforholdet efter en persons død. De aktiver og passiver, som en afdød efterlader sig, kaldes et dødsbo. Afviklingen af dødsboet mellem arvinger og kreditorer kaldes et skifte.

De arveretlige regler fastlægger, hvem der er arvinger, og hvor meget og hvad den enkelte arving skal arve af det, der er i behold i boet. Efterlader afdøde sig ingen gæld, men alene aktiver, og ses der bort fra de forskellige regler om arveafgift (se boafgift og gaveafgift) mv., bliver det de arveretlige regler, der afgør, hvem arvebeholdningen, dvs. boets formue, skal tilfalde. De arveretlige regler medfører således en overgang af ejendomsretten til afdødes formue fra den afdøde til arvingerne. Arv er en erhvervelsesmåde på linje med aftale, frembringelse mv.
En betingelse for at arve er, at arvingen har overlevet arveladeren. Bevis for arveladerens død vil i almindelighed let kunne føres ved fremlæggelse af en dødsattest. Hvis en sådan ikke kan tilvejebringes, kan en domstol undertiden statuere, at en person er død eller må anses for død (såkaldt dødsformodningsdom).

Beviset for, at arvingen har overlevet den afdøde, kan give vanskeligheder i visse tilfælde. Er der ikke vished for, at en bortebleven person har overlevet afdøde, afsættes kun arv til den pågældende, hvis der er nogen sandsynlighed for, at han/hun er i live. Er der vished for, at arvingen har overlevet afdøde, afsættes derimod arvelod, uanset om arvingens opholdssted måtte være ukendt.
Hvis to personer, som havde arveret efter hinanden, er døde, uden at det vides, hvem der er død først, anses den ene ikke for at have overlevet den anden. Reglen har praktisk betydning fx ved trafikulykker, hvor ægtefæller omkommer. Et barn, som er avlet forinden dødsfaldet og senere fødes levende, har også arveret. Den gravide kvindes foster er således arveberettiget.

Det siges, at “arven er faldet”, når kravet på arv kan overføres ved aftale, tilegnes af arvingens kreditorer, falde i arv ved arvingens død eller indgå i arvingens eventuelle separations- eller skilsmissebo. Dette tidspunkt indtræder som regel ved arveladers død. Der gælder særregler, når arveladerens efterlevende ægtefælle overtager et fællesbo til hensidden i uskiftet bo med den førstafdødes livsarvinger.

Arvinger kan inddeles i tre hovedgrupper: slægtninge, ægtefæller og testamentsarvinger.